VAND VÆK FRA HUSET
Dræn, faskiner og regnvand
Fugtige kældre, våde plæner og vand der bliver stående langs soklen skyldes næsten altid, at regnvandet ikke har nogen vej at løbe hen. Vi graver omfangsdræn omkring huset, etablerer faskiner til nedsivning af tagvand og lægger de render og brønde, der skal til for at samle vandet op. Faldet sættes efter det faktiske terræn, og vi dækker af med filterdug og sten, så drænet ikke slammer til efter et par sæsoner.
Vi graver også forsyningsrender til vand, el, fiber og kloak. Inden spaden går i jorden, laver vi LER-forespørgsel og finder de eksisterende ledninger, så der ikke bliver gravet et kabel over. Er der tvivl om et tracé, graver vi den sidste del i hånden frem for at gamble med maskinen.